Energitiltag i erhvervsejendomme: krav, tilskud og besparelser

Energitiltag i erhvervsejendomme: et overblik

Næsten 40 % af Danmarks samlede endelige energiforbrug går til at drive bygninger. Det meste bruges på opvarmning, ventilation og belysning. Effektivisering af bygningers energiforbrug er afgørende for at indfri det politiske mål om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050.

For erhvervsejendomme betyder det, at drift og vedligehold ikke kun handler om komfort og omkostninger, men også om at understøtte den langsigtede omstilling. Energitiltag bør derfor ses som en løbende opgave, hvor bygningens faktiske forbrug, tekniske anlæg og anvendelse vurderes samlet.

Vigtige fakta om energikrav og besparelser i erhvervsejendomme

Krav om energimærkning af erhvervsejendomme

Bygninger over 60 m² skal energimærkes. Kravet gælder ved salg eller udleje, ved nybyggeri og for offentlige bygninger over 250 m². Når en bygning energimærkes, gennemgår en energikonsulent den. Konsulenten vurderer bygningens energitilstand og placerer den på en skala fra A til G. Energimærkningen indeholder også en beskrivelse af mulighederne for at spare på energien.

Et energimærke er gyldigt i 10 år. Bliver bygningen solgt flere gange inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke bruges. Energimærket skal altid fremgå af annoncering i kommercielle medier, hvad enten der er tale om salg, udleje eller overdragelse af en bygning eller bygningsenhed. Derfor skal mærkningen være udarbejdet på annonceringsstidspunktet.

For nye bygninger på 60 m² eller derover skal energimærkningen sendes til kommunen, inden bygningen meldes færdig eller tages i brug. Formålet er at kontrollere, at bygningen overholder energikravene i byggetilladelsen.

Energikrav ved byggeri og renovering

Staten stiller krav til bygningers energiforbrug. Kravene står i bygningsreglementet og gælder primært nye bygninger, men også ved tilbygning, ændret anvendelse, udskiftning og renovering af eksisterende bygninger. Reparation og vedligehold er ikke omfattet af kravene.

For erhvervsejendomme er det især vigtigt at være opmærksom på energikravene, når bygningen ombygges, får ændret anvendelse, eller når større bygningsdele og installationer udskiftes. Det nyeste bygningsreglement er fra 2018 (BR18). Man kan også opføre bygninger efter en frivillig lavenergiklasse.

Baggrunden for de skærpede energikrav er bl.a. EU's bygningsdirektiv. Energistyrelsen har ansvaret for at implementere direktivet og for en række nationale initiativer, der understøtter energieffektivisering gennem energirigtigt byggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse. I Danmark har EU's bygningsdirektiv bl.a. ført til en revideret energimærkningsordning, regler om energimærkning af offentlige bygninger og af store bygninger samt skærpede energikrav til nybyggeri og ved renovering. Danmark har implementeret direktivet via Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og Bygningsreglementet. Det omarbejdede bygningsdirektiv af 24. april 2024 skal implementeres i dansk lovgivning inden direktivets implementeringsfrist den 29. maj 2026.

Brug energimærket til at finde besparelserne

Energimærkningen skal synliggøre energiforbruget og de muligheder, der findes for at spare energi i bygningen. Konsulentens gennemgang vurderer bygningens energitilstand og beskriver mulighederne for at spare på energien.

For en erhvervsejendom bør energimærket derfor ikke bare lægges i skuffen. Det kan bruges som et praktisk udgangspunkt for at prioritere, hvilke tiltag der skal sættes i gang først. Hold mærkningens beskrivelse op mod bygningens faktiske drift, så I kan vurdere, om der skal energirenoveres, justeres på driften eller skiftes varmekilde.

Hvor kan erhvervsejendomme hente besparelser?

Energiforbruget i bygninger går til opvarmning, ventilation og belysning. Derfor bør de tre overordnede forbrugsposter være omdrejningspunktet, når I leder efter besparelser i en erhvervsejendom.

Energirenovering kan f.eks. omfatte efterisolering, etablering af ventilationsanlæg, udskiftning af vinduer og skift til varmepumpe. For erhvervsejendomme kan fjernvarme og bedre udnyttelse af overskudsvarme også være relevante spor. Fjernvarmepuljen handler om tilskud til udrulning af fjernvarme i nye fjernvarmeområder, og EFO-ordningen handler om at udnytte overskudsvarme bedre i fjernvarmesektoren.

Tilskud og støtteordninger for erhverv

Energistyrelsens oversigt over tilskuds- og støtteordninger henvender sig bl.a. til virksomheder. Under aktuelle puljer og støtteordninger for erhverv nævnes bl.a. Erhvervspuljen, som giver tilskud til energispareprojekter i private virksomheder. Der nævnes også Fjernvarmepuljen til udrulning af fjernvarme i nye fjernvarmeområder, Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme (EFO) til at udnytte overskudsvarme bedre i fjernvarmesektoren, EUDP til støtte til ny energiteknologi, der fremmer klima og energi, samt investeringsstøtte til CO2-intensive virksomheder og omstillingsstøtte til industrien, herunder ordninger for CO2-intensive virksomheder.

Boligordningerne er noget andet. Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen er målrettet boliger og helårsboliger. Varmepumpepuljen giver tilskud til at skifte olie, gas eller elvarme ud i din bolig, mens Energirenoveringspuljen gælder tilskud til energiforbedringer i helårsboliger. Bygningspuljen er opsplittet i Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen. Erhvervsejendomme skal derfor undersøge de erhvervsrettede ordninger, ikke boligpuljerne.

Erhvervsrettede vs. Boligpuljer: Hvilke tilskud gælder for erhvervsejendomme?

Sådan kommer I i gang

Sørg først for at få lavet eller opdateret energimærkningen, hvis bygningen er omfattet. Kontrollér samtidig, at mærket er gyldigt, og at det kan fremlægges og vises korrekt, hvis bygningen skal sælges, udlejes eller annonceres.

Lad energimærkningen og konsulentens beskrivelse styre, hvilke tiltag der kommer først efter de forbrugsposter, der vejer tungest: opvarmning, ventilation og belysning. Overvej derefter energirenovering med efterisolering, ventilationsanlæg, udskiftning af vinduer og skift til varmepumpe samt relevante spor som fjernvarme og bedre udnyttelse af overskudsvarme.

Undersøg til sidst, om virksomheden kan søge en af de erhvervsrettede ordninger, f.eks. Erhvervspuljen, Fjernvarmepuljen, EFO, EUDP eller omstillingsstøtte til industrien. Afklar altid de aktuelle betingelser og dokumentationskrav i den enkelte ordning, før I sætter projektet i gang.

Sådan kommer I i gang med energitiltag i erhvervsejendomme