Energimærkning af erhvervsejendomme: krav og gyldighed

Er din erhvervsejendom omfattet af krav om energimærkning?

Energimærkning er lovpligtig for bygninger over 60 m². Kravet gælder alle bygningstyper, både boliger og erhvervsejendomme, og udløses typisk ved salg eller udleje samt ved nybyggeri. Ifølge Energistyrelsen skal mærket synliggøre bygningens energiforbrug og de muligheder, der er for at spare energi i bygningen.

Efter bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger skal alle bygninger, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet, energimærkes efter reglerne i §§ 16-18, medmindre de er undtaget. For en erhvervsejendom er det derfor sjældent bygningstypen alene, men arealet og den konkrete begivenhed – salg, udleje eller nybyggeri – der afgør, om der skal udarbejdes et mærke.

Reglerne står i lovbekendtgørelse nr. 1253 af 22. oktober 2025 om fremme af energibesparelser i bygninger og i bekendtgørelse nr. 549 af 15. maj 2023 om energimærkning af bygninger. Energimærkninger offentliggøres desuden på Den Offentlige Informationsserver (OIS).

Offentligt ejede eller offentligt benyttede bygninger har et supplerende krav: Der gælder regler om regelmæssig energimærkning af bygninger over 250 m², der ejes eller bruges af offentlige institutioner.

Hvornår skal erhvervsejendommen energimærkes?

Energistyrelsen angiver tre situationer, hvor der er krav om energimærkning: salg eller udleje, nybyggeri samt offentlige bygninger over 250 m². Ved salg og udleje skal mærket foreligge, inden ejendommen markedsføres, fordi energimærket altid skal være synligt ved annoncering i kommercielle medier. Mærkningen skal derfor være udarbejdet på annonceringstidspunktet. Går salget via en ejendomsmægler, skal sælger fremlægge et gyldigt energimærke for mægleren, inden bygningen sættes til salg.

Nye bygninger på 60 m² eller derover skal energimærkes, og mærkningen skal indsendes til kommunen, inden bygningen bliver meldt færdig eller tages i brug. Kommunen bruger mærkningen til at kontrollere, at bygningen overholder energikravene i byggetilladelsen. Bygherren har ansvaret for at stille den første energimærkning til rådighed for de kommende ejere.

Nyopførte bygninger får betegnelsen A2015 eller A2020. Tallet angiver, om bygningen lever op til de energimæssige krav i det gældende bygningsreglement (BR15) eller den frivillige lavenergiklasse 2020.

Obligatoriske energimærkningssituationer for erhvervsejendomme

Hvor længe er energimærket gyldigt?

Et energimærke er gyldigt i 10 år. Sælges bygningen flere gange inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke bruges igen. Der skal altså ikke bestilles en ny gennemgang af bygningen, så længe mærket er inden for gyldighedsperioden.

For etageejendomme med ejerlejligheder udarbejdes energimærkningen for hele ejendommen. Er mærket gyldigt i ti år, kan det genbruges, når andre lejligheder i bygningen sælges i gyldighedsperioden. For en erhvervsejendom betyder det, at et mærke udarbejdet ved én handel eller udlejning kan dække efterfølgende overdragelser af den samme bygning, så længe gyldigheden ikke er udløbet.

Gyldighed af energimærke for erhvervsejendomme

Fordel og ulempe ved genbrug af energimærke

• Ulempe: Ingen opdatering af energistatus — Hvis bygningen er blevet ombygget, kan mærket ikke reflektere den aktuelle energieffektivitet

Ansvar og timing ved salg eller udlejning

Sælger har ansvaret for energimærkningen. Det er sælgers pligt at sørge for, at køber får udleveret ejendommens energimærke, og mærkningen skal fremlægges for køber, inden der indgås en aftale om salg. Ved udlejning er kravet til annoncering det samme som ved salg: Energimærket skal altid være synligt ved annoncering i kommercielle medier, uanset om der er tale om salg, udleje eller overdragelse af en bygning eller bygningsenhed.

Rækkefølgen er derfor afgørende i praksis: Mærket skal være udarbejdet, før ejendommen annonceres, og være udleveret til køber, før aftalen indgås. Energistyrelsen kan tildele administrative bødeforlæg ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Reglerne herom findes i den tilhørende bekendtgørelse om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Offentlige erhvervsejendomme over 250 m²

For bygninger over 250 m², der ejes eller bruges af offentlige institutioner, gælder supplerende krav om regelmæssig energimærkning. Kravet kommer oveni de almindelige situationer, hvor der skal mærkes – salg, udleje og nybyggeri – og betyder, at mærkningen skal gentages løbende, også når bygningen ikke skifter ejer eller lejer.

Energistyrelsen har udarbejdet en særlig vejledning om energimærkning af offentlige bygninger, der præciserer de supplerende krav for denne bygningsgruppe.

Sådan udarbejdes energimærket

Når bygningen skal energimærkes, gennemgås den af en energikonsulent. Konsulenten vurderer bygningens energitilstand og indplacerer den på en skala fra A til G. Energimærkningen indeholder desuden en beskrivelse af, hvilke muligheder der er for at spare på energien i den konkrete bygning.

Arbejdet er rammesat af Energistyrelsens retningslinjer for energikonsulenter i »Håndbog for energikonsulenter« (HB2023). Retningslinjerne omfatter udformning og indhold af energimærkningen, det certificerede energimærkningsfirmas udarbejdelse og indberetning af mærkningen, dokumentation af energimærkningen samt eventuelle krav til det udstyr, der anvendes. Håndbogen findes digitalt på HBemo.dk sammen med vejledninger, værktøjer og en FAQ.

Energikonsulentens honorar ved energimærkning af ejendomme pristalsreguleres hvert år den 1. januar efter bekendtgørelsen om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Processen for energimærkning af erhvervsejendomme